Didaktisk sparring på Viborg Gymnasium

Hvordan deler man den viden og de erfaringer, der skabes i pædagogisk og didaktisk udviklingsarbejde i gymnasieskolen? Den udfordring har vi prøvet at løse ved at skabe en række blogs med konkrete eksempler på det udviklingsarbejde, der løbende foregår i lærerkollegiet på Viborg Gymnasium.

  • Fotograf

    Omverdenen ind i undervisningen

    På VG har vi en tradition for at komme ud af klasserummet og møde omverdenen i forskellige undervisningssammenhænge og dermed inddrage virkeligheden som et åbent laboratorium. Den tradition vil vi i fællesskab udfolde og videreudvikle i workshoppen.

  • IT i klasserummet

    "Luk jeres computere i” er nok en velkendt sætning for de fleste af os, men hvor simpelt er det i hverdagen? Denne workshop vil tage udgangspunkt i nogle af de praksisnære dilemmaer, som brugen og håndteringen af IT i klasserummet afstedkommer.

  • Dialogbaseret undervisning

    Hvordan skabes en ægte dialog? I denne workshop arbejder vi med at gøre teorier om dialogisk undervisning til konkret didaktisk praksis. Det vil foregå i en vekselvirkning mellem oplæg, kollegiale drøftelser og konkrete undervisningsøvelser.

  • Innovative læringsformer

    I løbet af workshoprækken arbejdes der med konkrete innovative undervisningssekvenser. De innovative sekvenser er tænkt både i forhold til at fremme læringsudbyttet og i forhold variation og motivation i undervisningen.

  • Pissedårlig undervisning

    Tanken bag denne workshop er, at vi med udgangspunkt i den “pissedårlige undervisning”, som vi alle en gang i mellem praktiserer, kan nå til nye erkendelser. Ved at beskrive det, der ikke fungerer, har vi også muligheden for at forbedre vores praksis.

  • Rektors blog

    Hvad vil politikerne med ungdomsuddannelserne, og hvordan passer Viborg Gymnasium ind i dette billede? I “Rektors blog” reflekterer Lene Gade over de strømninger i tiden, der påvirker os og vores skole.

  • Pædagogisk og didaktisk sparring

    I denne workshop har vi skabt et kollegialt refleksions- og sparringsrum, hvor deltagerne afprøver konkrete pædagogiske og didaktiske tiltag i egne klasser - og herefter mødes til en struktureret pædagogisk og didaktisk sparring (aka kollegial-sparken-dæk).

  • Didaktik på AU

    I et samarbejde med Aarhus Universitet vejleder vores undervisere studerende på kandidatuddannelsens kursus i didaktik. De studerende får feedback på deres modulplaner og dermed et blik ind i gymnasieverdenen.

  • VG lige nu

    Vi har altid gang i noget på VG. Ud over de forskellige workshops og samarbejdet med AU, som er beskrevet på de respektive blogs, så har vi også altid andre didaktiske og pædagogiske projekter i gang. Hvis du er nysgerrig, så kan du læse med her.

di|dak|tik sb., -ken, -ker, -kerne (læren om undervisningsmetoder)