Druk

Ugen inden skolestart tikkede en mail ind fra Sundhedsstyrelsen med en skærpet udmelding om alkohol. Det frarådes nu, at børn og unge under 18 år drikker alkohol, og debatten handler derfor i denne tid om, om man på skolerne vil gribe til enten dialog eller forbud.

Det er naturligvis forskelligt fra skole til skole, hvilken kultur man har – både for alkohol og for dialog, og der kan være forskellige behov for opstramning. Men inden vi skrider til hurtig handling, bliver vi nødt til at acceptere, at der er nogle dilemmaer her, som ikke løses med et snuptag og en håndfuld regler.

I vores samfund er det at drikke en social aktivitet. Nå vi drikker i festligt lag, smider vi nogle af de hæmninger, der holder os på plads i det daglige liv. Vi slapper af og føler os friere. Vi oplever, at fællesskabet bliver lettere. Og jo mere vi drikker, jo flere hæmninger smider vi. Det er også derfor, store mængder alkohol giver grænseoverskridende adfærd, hvor unge af begge køn kan opleve ting, de ikke burde have oplevet.

Det er der ikke noget nyt i, og i min ungdom var der også grænseoverskridende adfærd. Tænk bare på Simon Spies og morgenbolledamerne. Tænk på, at i 1980’erne var det ni af ti 13-årige, som havde prøvet at drikke alkohol. Heldigvis bevæger vi os væk fra det. Danske unge drikker faktisk mindre, end de gjorde for nogle år siden, og de begynder at drikke senere end tidligere generationer. Så det går den rigtige vej. De unge ændrer langsomt adfærd – men normerne ændrer sig hurtigt. Vi vil ikke finde os i de ulykker og de overgreb, der desværre nogle gange sker i kølvandet på et for voldsomt alkoholindtag. Vi vil have mere kontrol. Men hvis vi bliver så forskrækkede, at vi sætter ind med forbud for alle for at regulere de få, er der også en anden pris at betale. Så opstår dilemmaet. Så tager vi nemlig også mere og mere ansvar fra de unge. Vi holder dem i barndommen længere og giver dem ikke mulighed for at tage ansvar for deres egen udvikling og deres eget liv.

Derfor tror jeg ikke på forbuddet. Jeg tror på den lange besværlige dialogvej, hvor vi tager de unge alvorligt samtidig med, at vi viser, hvad vi synes er god og fornuftig opførsel. Alkohol hører ikke til i skoletiden. Men unge og alkohol er en dannelsesproces, og dannelse er en vigtig del af det at blive voksen. Det handler om at lære at begrænse sig, tage hensyn til sine omgivelser og opføre sig ordentligt. At regulere sig selv indefra og ikke udefra.

Den kultur udvikles ikke på ungdomsuddannelserne alene. Her må forældrene også træde til. Det er i fritiden og hjemme til forfesterne, det store alkoholindtag sker. Her danner de unge de fællesskaber, som vi ikke kan kontrollere og hvor vi håber, at de har nogle ordentlige værdier med sig. På Alkohol & Samfunds hjemmeside kan man læse, at 38% af de unge på 15-16 år drikker for ikke at føle sig udenfor. Det giver stof til eftertanke, for måske har vi glemt at udstyre de unge med evnen til at skabe sunde fællesskaber? Det er vores opgave at danne unge til skal at tage ansvar for at fylde mening i de fællesskaber, de har. Vi skal hjælpe dem til at finde mening og indhold – og ikke efterlade dem et sted, hvor det eneste, de får fra os er præstationspres og tomme fællesskaber.

Problemet opstår, når alkohol er det eneste, der binder et fællesskab sammen. Når det eneste en gruppe kan, er at drikke et ordentligt hul i jorden sammen. Dilemmaerne omkring alkoholkulturen kan vi ikke løse med et snuptag. Men vejen ind i fællesskabet skal ikke være at drikke. Det kan vi gøre bedre.

Hvad er dannelseskultur?