Af Stine Vølund, underviser i informatik og Line Højgaard Porse, underviser i design & arkitektur

Datalogisk Institut i København (DIKU) retter blikket mod en ny type studerende – de såkaldte ARTS-studerende, som skal sørge for en mere divers gruppe af studerende på DIKU.

I den optik havde vi sammen med studieretningen Medier & Informatik samt Design B for et par uger siden besøg af netop DIKU – med forsker Daniel Spikol i spidsen - til en hel workshopdag med fokus på, hvordan man kan bruge data til at designe fremtidsløsninger. På dagen deltog også vores samarbejdsgymnasium, Nørre Gymnasium (NG), og ud over det faglige var der fokus på at lære hinanden at kende på tværs af landet.

Projekt: Digitale dilemmaer og Kroppen i rummet

Helt konkret kan man sige, at projektet er inddelt i tre spor:

Et tværfagligt spor på tværs af hhv. Informatik og Design på VG og Informatik og Billedkunst på NG, hvor vi i fagene arbejder med overemnet ”Digitale dilemmaer”; på VG vendt mod temaet ”Kroppen i rummet”. Hver mandag er vores moduler skemalagt samtidig, og vi mødes i tværfaglige grupper, der mellem mandagene har arbejdet videre med projektet. For eksempel havde Design-eleverne op til sidste møde været ude at foretage byrumsanalyser og metodiske undersøgelser af byrummet omkring Ungdomsboligerne, mens Informatik-eleverne havde arbejdet med kodning af input og output løsninger til byrummet.

Ud over det tværfaglige spor kommer to andre spor, nemlig den netop overståede workshopdag hos os på VG og til foråret en præsentationsdag i København. På præsentationsdagen skal eleverne præsenterer projekterne og løsningsforslagene for hinanden og DIKU, ligesom de skal besøge DIKU for at se, hvordan det er at være studerende dér. Tanken med projektet fra DIKUs side er, at det munder ud i fondsansøgninger, der skal give mulighed for at omdanne projektet til egentlig gymnasierettede undervisningsmaterialer på DIKUs hjemmeside.

Workshopdagen: Om integrering af data, teknologi og designtænkning

Vender vi blikket mod selve workshopdagen afholdt på VG, bød dagen på fire workshopstationer. Eksempelvis én, hvor eleverne fik lov at lege med sensorer, hvorigennem de kunne styre et musikalsk, rytmisk udtryk. Fx via håndbevægelser foran sensorerne, aflæsning af deres hjernebølger eller aflæsning af deres hjerterytme kunne de skabe et rytmisk udtryk på forskellig vis. 

Over middag vendte vi blikket mod designtænkning og undersøgte, hvordan de fire workshopstationer kunne realiseres i virkeligheden – med byrums- og interaktionsdesign som omdrejningspunkt for designløsningerne. 

Tværfagligheden – fungerer det?

Vi er selv virkelig begejstrede over mødet mellem de to fag, og har en klar opfattelse af, at det samme gør sig gældende for eleverne. Dét at de skal sætte hver deres faglighed så direkte i spil op mod en anden faglighed, rykker deres tankegange og vi kan se, at de er stolte af deres eget fag: De ser pludselig, hvor værdifuldt det er at kunne kode og designe i samspil med hinanden, for på den måde at kunne skabe et interessant byrum, som er til gavn for alle, omkring Ungdomsboligerne.

Udfordringer?

I stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan VI i den bedste af alle verdner ville skemalægge et tværfagligt projekt, har vi set i skemaet først og derefter fundet frem til, hvad vi kunne gøre inden for de allerede givne skemamæssige rammer. Vi opdagede, at de to hold var skemalagt på samme tidspunkt nogle få mandage. Det brugte vi som skelet for samarbejdet og byggede resten op ud fra dette. Det siger sig selv, at vi derfor begge har måttet sluge nogle kameler for at få skema, faglige mål og vejen frem mod et fælles, færdigt projekt til at gå op. Eleverne opdagede tidligt, hvor vigtigt det var (eller ville have været) at lave gode, solide aftaler, så de havde det samme billede af projektet, når der skulle arbejdes videre i eget fag i de mellemliggende moduler. De har fx selv skullet finde ud af, hvordan de ville kommunikere, når de nu skulle arbejde asynkront.

Det asynkrone projektarbejde i grupper har de ikke meget erfaring med fra skolehverdagen, så det har bestemt været en gevinst af mere alment dannende karakter, som vi dog ikke kan tage æren for, men blot må takke det skemamæssige benspænd for.