Af Kasper Jepsen og Magnus Porse

Vi vil i dette korte indlæg beskrive, hvordan vi faktisk arbejder med den pissedårlige undervisning i vores workshop.

For det første er vi nok nødt til at slå fast, at formålet med workshoppen ikke er at lave pissedårlig undervisning! Vi anser derimod den pissedårlige undervisning som et vilkår i gymnasieverden eller i alle andre undervisningskontekster for den sags skyld. Heldigvis er den pissedårlige undervisning jo ikke normalen for os som undervisere, men vi er formentlig alle sammen gået fra mindst ét undervisningsmodul, hvor vi tænkte, at den ramte vi ikke helt eller bare havde en fornemmelse af, at det, vi lige lavede, vist ikke var helt godt. Men i og med at ingen af os ligefrem bevidst planlægger undervisningen til at være dårlig, så opstår den dårlige undervisningen så at sige bag om ryggen på os, og dermed bliver den dårlige undervisning også svær at indkredse og blive klog på. Det er netop denne udfordring, som vi forsøger at arbejde med i workshoppen.

Størstedelen af vores workshop går med, at deltagerne i mindre grupper deler deres konkrete erfaringer med dårlig undervisning. Vi har opfordret deltagerne til at skrive lidt ned efter de moduler, hvor deres egen oplevelse af undervisningen var dårlig [1]. Denne del er vigtig, netop fordi den dårlige undervisning, som beskrevet ovenfor, er flygtig, og den dårlige fornemmelse af undervisningen slipper vi hurtigt for at komme videre til næste modul eller opgave. Når vi så skal tænke tilbage på den dårlige undervisning på et senere tidspunkt, så er detaljerne måske blevet tågede eller farvede, og det bliver svært at finde frem til, hvad der egentlig gik galt. Deltagerne skal derfor helst umiddelbart efter det dårlige modul skrive lidt ned om modulet og medbringe dette til præsentation på workshoppen (se bilag for vores inspirationsliste til skrivearbejdet under indlægget).

På selve workshoppen forsøger vi så i fællesskab at analysere os frem til, hvad der egentlig kendetegner den dårlige undervisning. Ved at diskutere de konkrete eksempler, kan vi forhåbentlig hive nogle mere generelle betragtninger omkring den dårlige undervisning frem. Alexander Van Oettingen har i bogen om pissedårlig undervisning nogle teoretiske betragtninger på den dårlige undervisning. Blandt andet at den kan udspringe af de 8 didaktiske ’dødssynder’ eller af forskellige fejltyper så som indholdsmæssige, metodiske eller organisatoriske fejl [2]. Disse generelle betragtninger kan vi bruge vi til at beskrive den dårlige undervisning med og dermed finde nogle fællestræk blandt de forskellige erfaringer.

Man kan jo så spørge, hvad vi overhovedet får ud af at arbejde med den pissedårlige undervisning? Vores mål som undervisere er jo trods alt at lave god undervisning, så hvorfor ikke bare gå direkte til at arbejde med den?

Jo for det første så opstår den dårlige undervisning som nævnt ligegyldigt hvor meget vi forsøger at arbejde med den gode, så hvis vi faktisk skal blive bedre til at undervise, så er vi nødt til at arbejde konkret med den dårlige undervisning.

For det andet så bliver rummet i workshoppen et frit rum, hvor vi kan snakke om, grine af og diskutere det at være ’dårlig’ uden at have dårlig samvittighed over det eller hele tiden at skulle reflektere over, hvad man kunne gøre bedre. Vi har dog lagt stor vægt på, at det ikke er et terapiforløb for den enkelte, hvor man skal blive i stand til at rumme sin egen fejlbarlighed, men derimod et fælles arbejdsrum hvor vi skal blive klogere på dårlig undervisning generelt. Men hvis den enkelte lærer får det bedre med sig selv og sin egen undervisning, så gør det jo ikke noget.

For det tredje og ret konkret, så vil vi gerne, at workshoprækken skal ende med en generel liste over det, som vi finder frem til skaber dårlig undervisning. Selvfølgelig for at vi måske kan lære lidt af det, blive opmærksomme på det og måske endda undgå det – eller i de mindste acceptere at det er der. Men også fordi vi tænker, at det kunne være lidt interessant senere faktisk at gå ud og lave dårlig undervisning med vilje! Selvfølgelig ikke for at gøre det dårligt i sig selv, men for at se om der faktisk er noget, der kan ’redde’ den dårlige undervisning. Er der så at sige noget i undervisningen, der også virker bag om ryggen på os, og som vi ikke kan styre, men som gør at undervisningen faktisk går bedre end vi har planlagt?

Men det må blive et andet skoleår og et andet blogindlæg. Indtil videre er det i hvert fald en spændende og anderledes måde at arbejde med vores undervisning på – og virkelig befriende bare at få lov til at være dårlig!

————————————————————

[1] Dermed er det jo ikke sikkert, at eleverne har oplevet undervisningen som dårlig. Det har vi også diskuteret på workshoppen, men da en sådan undersøgelse ville være ret omfattende for den enkelte lærer at skulle gennemføre, har vi i første omgang valgt kun at tage udgangspunkt i lærernes egne oplevelser af modulet.

[2] Disse ’dødssynder’ og fejltyper og den faktiske anvendelse af dem vender vi tilbage til i et senere blogindlæg.