Af Kasper Jepsen

At arbejde med (pisse)dårlig undervisning betyder ikke, at vi ligefrem planlægger dårlig undervisning for at blive klogere af den, hvilket jo nok ikke er så overraskende. Det handler mere om at indse, at dårlig undervisning simpelthen bare er et vilkår, som vi som undervisere er nødt til at leve med.

Lidt som et jordskælv så kan vi aldrig helt vide, hvornår det kommer, da der er masser af aspekter ved undervisningen, som vi ikke kan kontrollere og forudse. Men ved at være opmærksomme på og reflektere over den dårlig undervisning kan vi sikre at lige nøjagtig den form for dårlig undervisning ikke opstår igen (det kan man dog ikke med jordskælv…).

En af de mærkelige ting ved undervisning er, at det som fungerer godt i én kontekst faktisk kan vise sig at fungerer dårligt i en anden. Det oplevede jeg selv sidste skoleår. Her havde jeg en sød men ikke altid synderligt arbejdsom 1.hf-klasse til geografi i det sidste modul på dagen – jeg tror tilmed det var en fredag! Da min første tanke var, at det ville blive et forfærdeligt modul, så jeg fandt på at lave en når-du-er-færdig-må-du-gå-hjem-opgave, som bestod af fire små dele, og de fik først næste del, når de havde fået godkendt arbejdet med den første. Når de var færdige med alle fire dele, så måtte de gå hjem.

Jeg satte mig endda udenfor døren, da jeg ikke helt kunne holde tanken ud om at skulle se på dem pjatte og snakke, mens de ikke lavede opgaven (ja jeg havde virkelig ikke høje forventninger til det modul!) Men det viste sig, at de arbejdede utroligt fokuseret med opgaverne og for det meste kom ud med gode og grundige svar – og ikke engang fuldstændigt enslydende svar (det havde jo været den nemme løsning for dem). Det endte med at alle grupper fik løst opgaven, og det var ikke engang fordi, de nåede at få særligt meget tidligere fri, fordi de faktisk var grundige med at løse opgaverne rigtigt første gang.

Nu skulle det jo faktisk ikke handle om pissegod undervisning (eller hvad man nu skal kalde det jeg lavede), men jeg synes selv, det gik så godt, at det ville jeg også prøve med en anden 1.hf-klasse i ét sidste modul. Nu var vi bare på den anden side af jul, og vi var under nedlukning og havde derfor virtuel undervisning. Men jeg tænkte, at det måtte jo bare være samme princip – de skulle løse opgaverne og så ringe mig op på teams og forklare deres løsning – dog havde jeg lagt alle opgaverne op på forhånd, da jeg tænkte, det var lidt bøvlet at skulle sende opgaverne ud til dem løbende. Jeg satte første opgave i gang og ventede så bare på at blive ringet op. Det var der også én gruppe, der gjorde – resten var bare pist væk! Jeg spurgte i næste modul, hvorfor de ikke meldte tilbage, men de havde bare forstået det sådan, at de skulle lave alle opgaverne og så havde de fri… hmm.

I arbejdet med den dårlige undervisning handler det så om at overveje, hvad jeg kunne lære af den her dårlige oplevelse, og jeg kom frem til tre ting, som gik galt.

1. For det første var det virtuelle nok bare ikke rummet til at lave en sådan opgave. Med den første klasse kunne de jo faktisk ikke smutte, da de ligesom var lukket inde i klasselokalet. Den erkendelse kan jeg nok ikke bruge til så meget, da vi forhåbentligt aldrig bliver lukket ned igen.

2. For det andet indså jeg, at min forklaring af opgaven anden gang havde været meget mindre grundig end første omgang – det gik jo så godt første omgang, så det skal jeg jo bare lige sætte i gang igen – men måske gik det netop så godt fordi, jeg var meget grundig i min beskrivelse af opgaven. Den erkendelse er det nok vigtigt at tage med mig til næste gang, jeg genbruger en opgave.

3. For det tredje og måske sådan lidt metaagtigt, så blev min reaktion på, at det her bare overhovedet ikke gik godt, at jeg nærmest selv gav lidt op og tænkte, at det da også bare kan være lige meget så! Jeg kunne jo bare have ringet eleverne op på teams og forklaret dem grundigere, hvad de faktisk skulle. Det er nok det, jeg har lært mest om ved denne oplevelse –  altså min egen reaktion, når den dårlige undervisning opstår – bare fordi jeg laver nogle fejl, og tingene ikke helt går som jeg forventer, så betyder det ikke, at undervisningen ikke kan reddes med nogle få tilpasninger. Måske bliver undervisningen ikke lige så god som første gang, men pissedårlig bliver den i hvert fald ikke!