Af: Solveig S. Vinther

Hvad gør man, når elever igen og igen forsvinder ind i computeren? Når man står ved tavlen og føler sig lidt ensom og forladt?

Én strategi kan være at fortælle sig selv, at netop landbrug på de Nordfrisiske øer ER for fedt, og hvis man bare fastholder sin begejstring for emnet, så skal eleverne nok kigge op og blive grebet på et tidspunkt.

En anden strategi kan være at medbringe 25 kladdehæfter og 25 blyanter og sige, at vi nu går ned ad den analoge vej sammen.

Begge strategier kan være hårde at overleve i. Den første fordi ens egen begejstring også har brug for en lille smule benzin til at holde sig kørende - og udmattede teenageblikke er ikke altid det bedste brændstof. Den anden strategi kan være en hård kamp med megen modstand og argumenter, som måske ikke er stringent bundet op omkring Toulmins model, men fremføres med så meget entusiasme, at man alligevel må lade sig imponere.

Derfor har jeg i arbejdet med en 2.g klasse taget udgangspunkt i Dorte Ågårds nye bog “Skærme i skolen”, og prøvet at bruge videnskaben som løftestang i en dialog omkring IT i undervisningen.

Helt konkret indledte jeg modulet med en refleksionsskrivning, hvor jeg bad eleverne forholde sig til disse udsagn:

• Oplever du, at din mobiltelefon forstyrrer dig i skolen i forhold til læring?

• Oplever du, at din mobiltelefon hjælper dig i skolen i forhold til læring?

• Hvornår er computeren med adgang til internettet en hjælp i forhold til læring i undervisningen?

• Hvornår er computeren med adgang til internettet et problem i forhold til læring i undervisningen?

Herefter præsenterede jeg eleverne for 3 kategorier fra Ågårds bog, hhv.: Krop (betydningen af kroppen i rummet og kropslig indlejret viden), Koncentration (fordybelse, grundighed, vedholdenhed), og Fællesskab (skærmenes betydning for relationer i klasserummet). Med udgangspunkt i de tre kategorier arbejdede vi med elevernes IT-brug, og de skulle selv komme med eksempler fra deres hverdag, som gav mening i forhold til kategorierne.

Eleverne var rigtig gode til at reflektere over betydningen af både telefon og computer. En elev fortalte f.eks. om et eksempel på “fantomsmerter”, hvor han oplevede at telefonen brummede i lommen, men når han fandt den frem var der ikke kommet nye notifikationer. Det fænomen genkendte de andre elever også - og der blev både grinet lidt og rystet lidt på hovedet sammen.

Vi sluttede af med at diskutere nogle ”dogmer”, som de og jeg lavede sammen - f.eks.:

• Vi vil sætte app-timere på telefonen

• Vi vil lægge telefonen væk i pausen og spille kort i stedet

• Vi vil monitorere vores smartphoneforbrug

• Vi vil lægge telefonerne væk HVER gang, og så have 5 minutters mobiltid midt i modulet

Dorte Ågård understreger i sin bog, at man ikke kan bryde vaner vha. dialog, refleksion og bevidstgørelse alene - og det er jeg sikker på, at hun har ret i. Men hvis vi skal have eleverne med, så tror jeg det kan være fordelagtigt at møde dem på deres banehalvdel - og måske også indrømme, at man selv har spillet lidt for meget Angry Birds og Candy Crush…

Modulet var både sjovt, tankevækkende og en lille smule bekymrende for alle parter - men det gav noget rigtig godt til klasserummet. Måske mest i forhold til at ”se hinanden” og lidt mindre i forhold til automatisk at lægge telefonerne i tasken i det efterfølgende modul. Men det er et løbende arbejde, og det har været en rigtig rar måde at starte dialogen på.

Et andet forslag til at starte en refleksionsproces på med eleverne kunne være via denne podcast og forslag til arbejde fra EMU’en:

Podcast om digital dannelse og distraktion med Jesper Aagaard