Af: Magnus Porse

Udgangspunktet for forsøget med teknologifri undervisning var på den ene side en oplevelse af, at historieundervisningens dialogiske elementer led en langsom død bag elevernes opslåede bærbare og mobiler.

På den anden side tog forsøget sit teoretiske udgangspunkt i Zuboffs beskrivelse af overvågningskapitalismen (1) og Pauls Gilberts model over de tre emotionssystemer (2).

Disse to teorier beskriver tilsammen en situation, hvor forestillingen om digital dannelse både er en umulighed, fordi overvågningskapitalismen lever af den konstante opmærksomhed, og en nødvendighed, fordi den konstante opmærksomhed gør os syge og ængstelige. Min konklusion blev, at løsningen måtte være at forsøge at tage teknologien helt ud af ligningen og derved skabe øer af ro og dybdearbejde.

Projektet og den teoretiske baggrund blev præsenteret for eleverne, og vi drøftede vores mobilvaner og skærmafhængighed. Eleverne og jeg skulle fremover ved modulets begyndelse lægge vores mobiltelefoner under lærerpulten, og hverken de eller jeg måtte bruge computere i modulerne med mindre, der var en klar og eksplicit grund f.eks. større skriveøvelser eller filmfremvisning. Derudover fik eleverne udleveret bøger og et kladdehæfte, som de kunne skrive noter i.

Umiddelbart var der meget stor tilslutning til forsøget i de to klasser, hvor det har været gennemført, og udover, at jeg har kun skullet minde enkelte elever om at lægge mobilen i pulten, så har der ingen konflikter været i forbindelse med forsøget. Dette er måske et resultat af, at når de fleste har lagt deres mobil væk, så virker det meget urimeligt, hvis nogen ikke gør det. 3.g klassen, som deltog i projektet i 1.g og 2.g indtil Corona, har dog klaget sig over skiftet til virtuel undervisning, da de nu har noter to forskellige steder.

Der er ikke blevet lavet en systematisk opfølgning på elevernes oplevelse af projektet, og derfor kommer vurdering af forsøget alene til at bero på min fornemmelser for mit eget projekt…

Min oplevelse som lærer er, at den teknologifrie undervisning i historie har været vidunderlig. Der er ikke længere elever, som forsvinder væk bag skærmene, og når kedsomheden bliver for stor, så tvinges flere til at deltage – for nu er der alligevel ikke andet at lave. Det har givet mange flere spørgsmål og indlæg, og jeg taler nu med eleverne og ikke bare deres opslåede skærme. Samtidig har jeg oplevet gruppearbejde og individuel opgavebesvarelse som langt mere fokuseret.

Jeg har dog været nødt til at omlægge min forberedelse noget, da jeg ikke længere kan lægge materiale ud i løbet af modulet, og kilder, tekster, arbejdsspørgsmål og opgaver skal printes inden. Samtidig har jeg lavet flere selvsammenstrikkede kompendier, når jeg ikke kun basere min undervisning på en enkelt grundbog.

Henvisninger:

(1) Paul Gilbert (2015): An Evolutionary Approach to Emotion in Mental Health With a Focus on Affiliative Emotions, i: Emotion Review juli 2015, Volume 7, issue 3, page(s): 230-237

(2) Shoshana Zuboff (2020): The Age of Surveillance Capitalism. The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power. Publicaffairs.